§71 Støttet og overvåget samvær

Serviceloven §71- støttet & overvåget samvær

ViKa Nord tilbyder støttet samt overvåget samvær. Forskellen på disse er, at det støttede samvær er med samtykke for forældrene, hvor det overvågede samvær ikke er noget forældrene kan samtykke til.


Støttet samvær:

Formålet med det støttede samvær er overordnet at gennemføre et samvær med henblik på at der kan bevares en relation mellem forældre og barn. Det kan være at forældrene har et ønske om udvikling af egen kompetencer eller et ønske om blot at klare samværet til trods for egne udfordringer, hvor støtten vil forsøge at give forældrene redskaber og vejlede dem,- igennem samværet. Samtidig med at der altid tages hensyn til barnet i form af tryghed og omsorg.


Overvåget samvær:

Formålet med overvåget samvær er, at sikre, at barnet er sammen med sine forældre uden at lide fysisk eller psykisk overlast. Oftest har samværsforældrene større udfordringer i relation til eget liv, og begrænset indlevelse i barnets, hvorfor overvåget samvær kan være en nødvendighed.

Grundtanken er, at alle børn har ret til at kende deres baggrund uanset ophav – uanset forældrenes situation.

Samværsrådgiverens opgave er, at overvåge samværet, og gribe ind, hvis forældrenes adfærd kan skade barnet eller den unge, men så vidt muligt er hensigten at opretholde en positiv kontakt mellem begge parter.


Kontakt ViKa Nord for pris.


Prisen inkluderer som følgende:

-ATA-timer

-Mødeaktivitet

-Dokumentation

-Kørsel